Idag er en stor dag i Bevar Ukraine og AUD. Vi har taget de første skridt imod at blive en endnu mere struktureret og professionel organisation. Idag startede et team med 4 nye ansatte, som skal have fokus på fundraising, kommunikation og at hjælpe flygtninge fra Ukraine med at løse akutte problemstillinger.
Stor tak til Dansk Flygtningehjælp som har hjulpet med at muliggøre dette. Det er en unik mulighed som vi er meget taknemmelig over og som vi er sikre på vil komme mange til gavn.
Vi ser frem til med vores nye team at være endnu mere tilgængelige og synlige. Tak til alle som følger og støtter os på daglig basis!