Historie, Mission & Vision

Historie, mission, vision og værdier

Bevar Ukraine er en uafhængig dansk humanitær non-profit organisation, som har til formål at yde humanitær hjælp i Ukraine og at støtte flygtninge. Organisationen arbejder for fattigdomsbekæmpelse og styrkelse af civilsamfundet. Bevar Ukraine støtter FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Bevar Ukraine er medlem af Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation ISOBRO samt CISU, der en sammenslutning af omkring 300 danske foreninger og organisationer, der alle er engagerede i global udvikling. Bevar Ukraine har godkendelse efter Ligningsloven § 8 A.

Bevar Ukraine blev stiftet i 2014 af ukrainere bosiddende i Danmark, da konflikten oprindeligt startede. Fokus var at sende nødhjælp til de østlige dele af Ukraine, primært til hospitaler og børnehjem. Organisationen voksede eksplosivt da krigen for alvor brød ud d. 24. februar 2022 og er i dag en væsentlig humanitær non-profit organisation, som yder livreddende hjælp. 

Mission

Bevar Ukraine eksisterer for at forbedre levevilkår for udsatte Ukrainere. Formålet er er støtte udviklingen af civilsamfundet og at løse midlertidige sociale og økonomiske problematikker. Bevar Ukraine yder humanitær hjælp til befolkningen i Ukraine, herunder ydes bistand til internt fordrevne, hospitaler, plejehjem, børnehjem, forældreløse børn og handicappede. VI arbejder for fattigdomsbekæmpelse, retten til humanitær hjælp og styrkelse af civilsamfundet. 

Vision 
Bevar Ukraine beskæftiger sig med transport af medicinsk udstyr, skoleinventar, tøj, mad og øvrig humanitær nødhjælp til udsatte institutioner og individer.

Værdier
Hjælp til selvhjælp: Vi lægger vægt på den ukrainske civilbefolknings ret til at modtage humanitær hjælp. Vi yder, hvor det er muligt, altid hjælp til selvhjælp.

Partnerskab: Vores styrke ligger i vores partnerskaber i både Danmark og Ukraine, som sikrer at vi arbejder sammen med dygtige folk og træffer vores ressourcebeslutninger på et oplyst grundlag.

Transparens: Bevar Ukraine lægger vægt på at være en troværdig samarbejdspartner overfor vores partnere og donorer. Det betyder at vi prioriterer gennemsigtighed og økonomisk forvaltning hvor alle midler går til humanitær nødhjælp.
0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tømTilbage til butik

    Søg

    Пошук